Hvorfor?

Der har været lidt stille på bloggen og det er ikke fordi lysten mangler eller at der er mangel på skrivestof, men der er derimod mangel på tid – der er simpelthen for lidt timer i døgnet!
På sidste hjemtur, så vi en parkering som undrede os en smule. Det skal hertil siges, at der ikke skal så meget til, når man for 545 gang tager overfarten : Helsingborg – Helsingør. Så ja vi har tid til at undre os!

For illustationens skyld, så er det os i den hvide bil, bag den sorte “du-skal-ikke-engang-udstøde-på-min-bil-ejer” eller “jeg-er-verdens-første-blinde-bil-ejer” 🙂

Ej ej hvordan kan man glemme denne dag ?

I dag er det våffeldagen og vi har fuldstændig glemt det! Hvordan det kan ske fatter vi ikke, men en notits i dagens avis husker os på det og der er det en anelse for sent. Men man behøver selvsagt ikke en dato for at bage de dejlige vafler!
Vi spiser dem lystigt, når vi er ude og fika i det svenske og selvfølgelig er vi også indehavere af et dobbelt vaffeljern i torpet (mindre kan ikke gøre det, hehe).

Våffeldagen i dag den 25. marts bygger så vidt jeg kan læse, på lidt af en ørebøf! Jeg har fundet følgende forklaring her citat:”Att man äter våfflor på våren har sin naturliga förklaring i att det förr i tiden, efter vinterns ruskmörker, åter fanns större tillgång till både ägg och mjölk.

Men varför äter man våfflor just på Jungfru Marie Bebådelsedag (Marias bebudelsesdag)?

Man kan spåra firandet av Jungfru Marie Bebådelsedag så långt tillbaka som 500 efter kristus. Man firar den 25 mars, vilket är nio månader före jul och Jesus nedkoms. Kyrkligt är dock Marie Bebådelsedag numera en flytande helgdag som inträffar på närmaste söndagen kring 25 mars, det vill säga någon gång mellan 22-28 mars. Förr kallades Maria även för “Vår Fru” och därför kallas även Jungfru Marie Bebådelsedag för “Vårfrudagen”. Att dett sedan blev “våffeldagen” tros vara ett hörfel, “Vårfru” blir lätt “våfflor”. Detta kan vara en förklaring till varför man i Skåne ställde sig frågande till våffleätandet, där “Vårfrudagen” hette “Fruedag” från danskan och inte språkligt påminner om våfflor på samma sätt”.citat slut kilde: http://www.vafflor.se/dagen

Opskriften nedenfor er fra en svensk blogg, hvilken husker jeg desværre ikke, men god er den og jeg tror helt bestemt det er danskvandet skyld!

Opskrift på krispiga våfflorna:

4 ägg
6 dl kolsyratvatten ( naturell)
5 1/2 – 6 dl vetemjöl
4 tsk bakpulver
3/4 tsk salt
200 gram smält smör

( Valfri mängd kakao eller citrusskal )

Gör så här :
Smält smöret och låt svalna.
Rör ihop alla torra ingredienser.
Vispa lätt ihop äggen , och blanda ner det kolsyrade vattnet i smeten.
Rör ner de torra ingredienserna och vispa för hand tills du fått en fin klumpfri smet.
Rör tillsist ner ev smaksättning.
Kakao brukar barnen tycka är roligt, då blir det ju fina chokladvåfflor.

* Ett tips är att riva ner finrivet citronskal, jättegott.

Låt sedan smeten stå ett par timmar i kylen innan du gräddar våfflorna.
Jag har även smör till våffelgärnet, då jag gräddar. För att de ska bli riktigt krispiga.

(Et gammelt og ikke særligt vaffelvenligt billede af dagens fødselar)

Shocking pink på pigeværelset

Man skal ikke gøre noget halvt! Så derfor gav vi den hele paletten af lyserød. Det er jo et pigeværelse…..

Sengene stod i huset og skulle bare males, have nye madrasser og sengetøj. Bord, dug og bøjler stammer også fra huset, mens den lille kommode til tøj kommer fra svigerforældrenes sommerhus. Den lille hjertestol og spejlet er loppefund. Spejlet fandt vi under en ferie i Blekinge, hvor vi besøgte loppemarkedet i Brunnsparken i Ronneby.

Hele gulvarealet på 1. salen er blevet malet “gustaviansk grå”, da brædderne var meget ujævne og grimme.

Naturens små kunstværker

Vi bor i skovbrynet og færdes meget i skoven omkring os. Vi bruger den som legeplads, en stor tilgroet have som skal opdages og der er altid noget at se, noget at finde og noget at tale om.  Naturen skaber sine egne små eventyr i sære former og smukke billeder.

 

Stabler af sten, finder man mange steder i Sverige og især i Småland. Du kan se dem langs motorveje, ved huse og ude midt i naturen. De findes i alle mulige størrelser og varianter. Vi ved dog ikke forfor man gør det og vi har endnu ikke mødt nogen der ved det.

Vores køkken got the blues…..

Efter at vi havde fået skik på “Den røde stue”, kom til turen til vores køkken. Det trængte også i den grad til en overhaling og vi har sorteret og ryddet op. Der var rigtig meget vi kunne bruge og lige så meget som vi skulle have smidt ud. Verner Panton-lampen fik lov at blive og og vi fandt nogle fine tallerkner fra norske Stavangerflint plus en masse køkkenremedjer. I kælderen var der en masse emaljerede køkkentøj “Madam Blå” som jo slet ikke er svensk, men derimod meget dansk. (Og derudover har en af mandens søde kollegaer foræret os en hel del af det fine Madam Blå – mange tak for det)
I kælderen fandt vi også en gammel lang brødspade som skulle tilbage i køkkenet. Måske finder vi også bageovnen en dag …..

Da der ikke er højt til loftet og for at få mere luft, besluttede vi at fjerne et par skabe. I stedet ville vi have hylder og placere fryser og køleskab under køkkenbordet – godt gemt af vejen bag et par forhæng!
Vi skulle jo også have plads til et rigtigt komfur. For selvom der er en vis charme ved at lave mad over den gamle Husqvarna, så foretrækker jeg et moderne komfur, når jeg har gang i mere end 2 kogeplader!

Der er også kommet nye fliser over vask og brændekomfuret, for de gamle sad skævt og løst.

           

  

 

Et mix af nuancer i blå – den koboltblå Verner Panton “flowerpot” pendel fra 60´erne, Madam Blå, almueblå skabe, den gamle rugbrødsmaskine og de blå striber i forhæng.
Vi er meget tilfredse med resultatet og Vores gode ven og farfar har igen leveret et fint stykke arbejde, tak!

Endnu en kilde til varme

Vores torps primære varmekilder* er ovne – i den store stue har vi har en kombiovn som kan anvendes som åben pejs eller som almindelig brændeovn (Jøtul 4 fra Norge). Jeg har læst, at den hverken er miljøvenlig eller økonomisk, men nu får vi at se! Den er grim som få, men varm som så…. dejlig varme er strålevarme.
I vores køkken har vi en vedspis eller på dansk brændekomfur ( Husqvarna 3027 fra 1953, fra Huskvarna, Småland) og husbonden har her i efteråret selv installeret en lille kamin i kælderen af mærket Viking 1652 også fra Sverige. Den stod allerede dernede da vi overtog torpet, uvirksom og utilsluttet og jeg havde aldrig overvejet om den skulle i brug igen. Men hvorfor ikke – den virker! Vi var dog ved at brænde fingrene – for vi havde fejlagtigt talt 3 skorstene og hermed troet at den hellige grav var bevaret! Men, men, men der skal også være en skorsten til ventilation! Ja ja , sved på panden fik vi, men de venlige sortarna fortalte, at vi havde de 4 rør – puha.
Hjemme i Danmark har vi en fin lille Morsø (konvention) og har brugt denne de sidste 10 år, men ak og ve – det var ikke nok til at berolige sortarna, og ja der har desværre været et par rigtig grimme eksempler på hvor galt det kan gå.
Vi fik en lille fin instruktion i optænding og vi lærte faktisk en lille ting. Det er rigtig vigtig at fyre langsomt op i en gennemkold skorsten. Grunden er at murstenene kan revne, hvis der bliver mere end 800 grader varmt og det kan forsage en skortstensbrand. Sotaren anbefalede også, at vi kun “smed” 4 birkekogler ind ad gangen.

Hvis man er interesseret i gamle ovne, kan man læse denne artikel fra Gård och Torp.

*De elektriske radiatorer som kører om vinteren er i vaskerummet, hvor Hydroforen er og på vores badeværelset.

         

Så behøver det ikke blive koldere

Søndag morgen vågnede vi op til 18 minus grader og flot solskin.
På førstesalen, hvor vores soveværelser er, var der dejligt lunt og plus 20 grader.
Nedenunder var der knap så varmt med 11 grader, men heldigvis kan vores grimme, men hurtige nordmand bringe temperaturen op.
Det var først efter frokost, at vi begav os udenfor, og her var temperaturen steget til minus 12 grader.
Vi gik en kort tur på tomten for at kigge efter dyrespor i sneen, men de eneste vi fandt, var efter kaniner. De kan selvfølgelig være Ihh så nuttede og søde, hvis ikke det var fordi de underminere det hele !!

Frokost i det hvide

Lørdagen bød på frost, sne og solskin og da der desværre ikke var faldet nok sne til en skitur, blev vi enige om en skovtur med frokost picnic ved søen i dens smukke vinterfarver.
Vi slog os ned ved den gamle bålplads ved søens østlige bred og mens pigerne kælkede, varmede mor og far sig med velsmagende lakridssnaps, som vi har fået af gode venner. Og jo koldere snapsen blev, jo mere smagte den af lakridsss…
Pigerne fik varm chokolade i termokande og vand på flaske som efterhånden fik selvbestaltede isterninger i.
Pølser og brød blev serveret rygende varme og spist med stor appetit. Mad smager bare bedre når det indtages under åben himmel – også selv om det fryser 7 grader…….

Og nybagte vafler smager så meget bedre, med hindbærmarmelade og flødeskum, når man kommer hjem i varmen.

Barndommens gade på svensk, så trist, men dog så smukt

Strövtåg I Hembygden – Mando Diao

Skogens konge

Skogens konge er svær at komme udenom i det svenske. Vi ser elge krydse vore veje, og vi ved, at vi skal passe på dem, når vi møder trafikskilte med deres profil. Vi spiser elgkorv, mens vi hører dem brøle ved vores torp.
Vi ser, at de spiser toppen af vores sprøde og friske småtræer på “vores tomt”. Vi finder deres gamle og afstødte gevirer, mens vi uforsigtigt træder i deres efterladenskaber.
Nytårsaften ser vi vores første “rigtige døde elg”. En ung syg kalv, som har lagt sig til at dø under et træ i skoven. Det føles trist her på årets sidste dag.